Hvad er Jiriki og Tariki

Tim Pallis

Jiriki og tariki er to interessante ord. De stammer fra Shin buddhismen, ikke zen buddhismen. Shin buddhismen er "det rene lands" tradition, hvor Amitabha Buddha (det grænseløse lys buddha) eller Amitajus Buddha (det grænseløse livs buddha) er identisk med "det vestlige paradis" Sukhvati eller "det rene land". I Japan kaldes denne virkelighed Amida Buddha, og "det rene land" hedder Jodo Shin.

Tariki betyder “ved en anden kraft” og henviser til Amida Buddhas kraft, magt, indsats eller hjælp.

Jiriki betyder “ved egen kraft” og står altså for ens egen personlige praksis, indsats eller hjælp.

Det er to forskellige veje til erkendelse af buddhanaturen, den egentlige virkelighed eller ens sande identitet.

Enten kan man ved dyb hengivelse give alt, hvad man i praksis føler, tænker og gør til Amida. Det er ikke mig der vil og ønsker, men Amida Buddha. Det er hengivelsens vej, bhakti i indisk religion, og det er også en kristen vej, fordi vi her har Jesus som genstand for vore håb og tilbedelse.

En anden vej er zen buddhismens Jiriki, som altså betyder “ved egen hjælp”. Det vil sige zazen og koan praksis eller meditation og spørgsmålet “Hvad er jeg?” eller “Hvad er det?” I zen håber man på, at en dag vågner man op fra sit samadhi og erkender sin egentlige natur. Man ønsker, at komme frem til Buddhas “oplysning”. Man ønsker selv at blive oplyst. Og se det er et meget stort problem – et mægtigt egotrip.

Enten skal man altså have en grænseløs tro på at Amida Buddha kommer til en og afklarer alle ens spirituelle problemer, således at man opdager, at man allerede befinder sig i "det rene land". Eller også skal man leve med den illusion, at man ved en grænseløs indsats selv kan løse de store problemer og blive oplyst. Det kan man bare ikke!

Igennem mange års slid og praksis kommer den zen praktiserende derfor til den situation, at det han er i gang med er håbløst. Da jeg selv kom dertil, og sagde til min mester: “Det her er håbløst”, sagde han til mig: “Der er du slet ikke endnu”. Hvis jeg nemlig var der, hvor der ingen håb er, ville Amida Buddha komme og give mig alt, og jeg ville opdage hvem jeg er.

Derfor siges det i Shin buddhismen, at der hvor jiriki holder op, der begynder tariki.

Hvilken vej man vil bruge er op til ens mentale habitus. Vejene er meget forskellige, men målet er det samme.

Samsara og Nirvana er ikke adskilte. Denne virkelighed er ikke adskilt fra "det rene Lands" virkelighed. Det gælder om at opdage at ens egentlige identitet er Buddhanaturen. Men hvad er så det?